Eksfolier din hud med 3 ingredienser du allerede har i dit køkken

Du behøver ikke gå længere end til dit køkken, for at få en strålende hud!

Den danske sommer var fantastisk, men den bagende sol kan være hård ved huden. Heldigvis er der hjælp at hente i dine køkkenskabe. Alt du skal bruge for at komme dit ansigt til undsætning, er lidt rørsukker, en skefuld olivenolie og et skvæt citronsaft.

Din hud vil elske dig for det.

Det skal du bruge:

Uraffineret rørsukker
Rørsukker er sundt for alle hudtyper og indeholder en masse gode næringsstoffer som for eksempel AHA frugtsyre, der er kendt for sin peelende effekt.

Citron
Citronsaft er et super middel mod hudorme, da syren i citronen stimulerer celledannelsen i huden, eksfolierer og opløser døde hudceller.

Olivenolie
Olivenolie fugter og blødgør huden takket være det høje indhold af antioxidanter og vitaminer.
Tag én del rørsukker og én del olivenolie og rør det sammen i en skål. Tilføj et stænk citronsaft og bland det godt.
Fugt dit ansigt med lunkent vand, og smør konsistensen ind i huden med cirkulerende bevægelser. Vask ansigtet med koldt vand og dup forsigtigt med en klud.

Tip: Brug kaffegrumsen fra din stempelkaffe sammen med olivenolie og voila – en effektiv og naturlig bodyscrub lige til at bruge i badet.

Fugt, fugt og atter fugt
Trænger din hud til en ordentlig omgang forkælelse, så kom forbi Salon FIIN til en snak om hvad netop DIN hudtype har brug for.

Her er du i professionelle hænder.